Kreativitet

Published: 12.06.2019

Adoptionsklasse - 2. besøg - 4. juni 2019

Inden 1.A skulle gå på sommerferie, havde vi fornøjelsen af at have dem på besøg.

Klassen havde fået til opgave at tjekke vores hjemmeside ud. De skulle se på de produkter, som vi producerer og derefter skulle de i deres grupper lave en skitse af en ting, hvor et af vores produkter indgår i, f.eks. en vindmølle, et tog, en borerig eller lign.

Efter glædeligt gensyn fik 1.A indfundet sig i deres "klasselokale" på JEVI. Og stolte viste de deres flotte skitser frem - det var tid til at bygge den ting, som de havde lavet en skitse af.

Hver gruppe fik udleveret en kasse med lasker, pinde, møtrikker og lign. Dele som vi benytter i vores daglige produktion. Hver gruppe fik hjælp til byggeprocessen af en medarbejder fra JEVI.

Det var en fantastisk formiddag med snak om konstruktion og materialer. Hvor der var tid til leg og fordybelse. For nogen kom tålmodigen også på prøve. Men det var også en dag, hvor der var fokus på samarbejde - så alle var med til at bygge det produkt, de havde lavet på skitsen. I grupperne blev der talt om vigtigheden i at have en plan/skitse og ikke mindst hvorfor specifikationer er vigtige for at man kan holde sig til den aktuelle plan/skitse.

Til sidst var der mulighed for fri-byg og fantasien blev sluppet løs. Både børn og voksne fik lavet nogle sjove og kreative ting.


Et stort TAK til 1.A og deres lærer - vi glæder os til at se jer igen.

 

News Archive